Café Ellegaard
- musikken du hører er fra vores CD, 'Onsdag 19:30'
Ellegaard er en gammel hærvejskro fra 1740.
Gården, på kanten af Jels Å kan føres endnu længere tilbage.
En tidligere bebyggelse nedbrændte under svenskekrigene i 1658.
Med de oprindelige græsningsarealer til studene og gårdens beliggenhed
klods op ad hærvejen, betragtes stedet som et af de ældste og mest
originale fra hærvejsperioden.
En stor koncentration af gravhøje vidner om forbindelsen til
oldtidsvejene.
Hærvejstrafikken aftog i 1870erne og kroen kørte videre kun med
landbrug, som afvikledes i 1960erne.
Den gamle kostald er nu ombygget til spillested og har siden
1991 dannet rammen om folkemusikarrangementer hver onsdag
i juni, juli og august.
Før koncerterne er der mod forudbestilling spisning i den
ombyggede svinestald og på det tidligere høloft.
Venlig hilsen
METTE og BØRGE SOLKÆR